FAKTA: Medarbejdere på bosteder skal have tryggere arbejdsvilkår
Folketinget afsætter 130 millioner kroner til at øge trygheden på botilbud i ny aftale for psykiatrien.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede fredag en bred psykiatriaftale, hvor alle Folketingets partier er med. I alt skal der bruges 567 millioner kroner på psykiatrien i 2024.
400 af millionerne fordeler sig i fem kategorier.
* Forebyggelse af selvmord får 55,8 millioner kroner i 2024, hvor blandt andet Livslinien styrkes.
* Akutberedskab opjusteres med 35,2 millioner kroner, hvilket blandt andet rummer en styrkelse af digitale behandlingstilbud.
* Øget tryghed og forebyggelse af vold på botilbud og for medarbejdere får 130 millioner kroner.
* Bedre hjælp til børn og unge får afsat 159 millioner kroner. Det rummer blandt andet flere penge til indsatsen for børn og unge med autisme og en hurtigere opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.
* Mindre tvang i psykiatrien skal prioriteres med 20 millioner kroner.
* Dertil kommer 100 millioner kroner på forskningsreserven, ligesom der i økonomiaftale med regionerne er afsat 67 millioner kroner til mennesker med dobbeltdiagnoser.
Pengene findes i en bevilling fra Finanslovsforslaget for 2024 og fra forskningsreserven for 2024.
Kilder: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned