FAKTA: Ny knivlov skal hjælpe almindelige danskere
Her er hovedpunkterne i det forslag til en ny knivlov, som regeringen og blå blok har fremlagt.
Justitsminister Søren Pind (V) annoncerede mandag et forslag til en ny knivlov, der støttes af alle de blå partier. Formålet er, at skærpe straffen for kriminelle, men lette livet for almindelige mennesker.
* Den nye knivlov lægger op til, at enhåndsbetjente foldeknive ikke længere skal kategoriseres som "særligt farlig", hvilket altid er ulovligt. Det betyder, at helt almindelige danskere, der fisker eller går på jagt, igen kan benytte den slags knive, uden at forbryde sig mod loven.
* Alle knive skal være tilladte i det offentlige rum, så længe de skal anvendes til anerkendelsesværdige formål, som eksempelvis jagt eller fiskeri. Modsat den nuværende lovgivning, lægger lovforslaget op til, at det fremover kun skal være særligt farlige knive, der er fuldstændig ulovlige. Det er blandt andet knive med klinger over 12 centimeter, springknive og andre våben, der kræver våbentilladelse.
* Lovforslaget vil skærpe straffen for voldsdømte, der bærer kniv, under såkaldt skærpende omstændigheder. Det vil sige, at hvis en tidligere dømt person medbringer en kniv i nattelivet, vil de blive straffet hårdere, end med den aktuelle lovgivning.
* Personer, der ikke har været straffet tidligere, men tages med en kniv på sig, vil også få en øget straf sammenlignet tidligere. Det betyder at straffen vil stige fra 7 til 40 dage.
* Som reglerne er skruet sammen nu, så må man kun bære knive i offentligheden, hvis klingen er højst syv centimeter lang. Ifølge det nye lovforslag, vil det blive ændret til et krav om anerkendelsesværdige formål.
Kilder: Justitsministeriet
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned