FAKTA: Nye Borgerlige er gået fra seks mandater til ingenting
Pernille Vermund kan nu kalde sig medlem af Liberal Alliance. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved folketingsvalget i 2022 kom Nye Borgerlige ind i Folketinget med seks mandater. Nu er alle smuttet.
Mens der i fodboldens verden er to transfervinduer, hvor spillerne kan skifte klub, så har Nye Borgerlige nærmest holdt sit eget transfervindue åbent lige siden folketingsvalget 1. november 2022.
Partiet kom ind i Folketinget med seks mandater, men nu er der ingen af de seks politikere tilbage i partiet.
Mens folketingsgruppen ikke længere eksisterer, er det fortsat uvist, om partiet fortsætter.
Få et overblik over de seks politikere, der har forladt Nye Borgerlige siden seneste valg:
* Mette Thiesen er skiftet til Dansk Folkeparti.
* Mikkel Bjørn er skiftet til Dansk Folkeparti.
* Lars Boje Mathiesen, der en kort overgang sidste år var partiformand, er løsgænger i Folketinget. Han har længe luftet tanker om at stifte et nyt parti, men det er endnu ikke sket.
* Pernille Vermund, partistifter af Nye Borgerlige og tidligere formand for partiet, er skiftet til Liberal Alliance.
* Kim Edberg Andersen er løsgænger, men vil gerne skifte til et andet parti.
* Peter Seier Christensen er løsgænger, men er sygemeldt med stress og har siden fået konstateret kræft.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker