FAKTA: OIC består af 57 lande fra den muslimske verden
Koranafbrændinger har ført til stor vrede i den muslimske verden. Blandt andet har der været demonstrationer i Bagdad i Irak. (Arkivfoto). Foto: Murtaja Lateef/Ritzau Scanpix
Siden 1969 har verdens muslimske lande været organiseret i IOC, der mandag skal diskutere koranafbrændinger.
57 muslimske lande samler sig mandag for at diskutere den seneste tids koranafbrændinger i Danmark og Sverige.
Landene er alle en del af Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC).
Den kan du læse mere om her:
* OIC beskriver sig selv som verdens næststørste organisation - kun overgået af FN - og som den muslimske verdens samlede stemme.
* Den består af 57 lande fra fire forskellige kontinenter. Det er ikke alle medlemslande, der nødvendigvis har islam som den mest udbredte religion.
* OIC's mål er at varetage og beskytte den muslimske verdens interesser og fremme fred og harmoni blandt forskellige mennesker i verden.
* Organisationen blev oprettet efter et topmøde, der fandt sted i Rabat i Marokko den 25. september 1969. Det skete cirka en måned efter et brandangreb mod al-Aqsa-moskéen i Jerusalem.
* OIC repræsenterer over 1,5 milliarder muslimer over hele verden.
* OIC har siden oprettelsen haft 12 forskellige generalsekretærer. Den nuværende er Hissein Brahim Taha fra Tchad.
* De 57 medlemslande er:
Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkina Faso, Cameroun, Comorerne, De Forenede Arabiske Emirater, Djibouti, Egypten, Elfenbenskysten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Irak, Iran, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Kuwait, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Marokko, Mauretanien, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, Palæstinensiske Selvstyre, Qatar, Saudi-Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Tchad, Togo, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Uganda, Usbekistan, Yemen.
Kilde: OIC.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker