Fakta om Ivar Nordlands rolle i skattesagen
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
* Fagdirektør i Skatteministeriet Ivar Nordland har 15 år beskæftiget sig med beskatning af personer på tværs af grænser. Derfor blev han en central person i Skatteministeriet, da Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag blev behandlet i sommeren 2010.
* Ivar Nordland er blandt de sidste centrale vidner i Skattesagskommissionen, som møder op uden selv at have noget i klemme. Han kan derfor frit vidne om, hvordan han oplevede Skatteministeriets rolle i skattesagen.
* Hans vidneudsagn er med til at tegne et billede af, hvorvidt daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt og daværende departementschef Peter Loft blandede sig så meget i Thorning-parrets skattesag, at der er tale om magtmisbrug.
* Ivar Nordland har flere gange været omtalt i skattesagen under afhøringen af andre vidner, og der er også blevet læst op af centrale mail fra Nordlands hånd, som tyder på indblanding fra Troels Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Peter Arnfeldt.
* Blandt andet denne mail: "Jeg bryder mig ikke om at udlevere personoplysninger til en minister, der ikke må blande sig (men gerne vil)". En mail som Ivar Nordland skrev til Michael Frank fra Skatteministeriet.
* Ivar Nordland optræder også i den private dagbog, som Lisbeth Rasmussen fra Skat København førte. Om skattesagens forløb noterer hun på et tidspunkt i dagbogen, at Ivar Nordland er "lettere ophidset", fordi "Peter Loft, ministeren og spindoktoren angriber vores afgørelse".
* Den fremstilling fra Lisbeth Rasmussens hånd bekræftede Ivar Nordland i store træk, da han fredag vidnede i Skattesagskommissionens retsbygning i Søborg ved København.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde