FAKTA: Pensionsalderen stiger med levetiden ifølge aftale fra 2006
Ifølge velfærdsaftalen fra 2006 stiger pensionsalderen gradvist. Statsminister vil genforhandle aftalen.
Velfærdsaftalen fra 2006, der blandt andet skal sikre ens pensionsalder, skal genforhandles.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Berlingske tirsdag.
Hun understreger samtidig, at det er Socialdemokratiets politik og ikke regeringens.
Læs mere om velfærdsaftalen her:
* Aftalen blev indgået af den daværende regering - Venstre og Det Konservative Folkeparti - samt Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.
* Borgerne skal gennemsnitligt have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder.
* Det er hovedsigtet med velfærdsaftalen fra 2006.
* Fra 2019 steg folkepensionsalderen årligt med et halvt år fra 65 år, så den i 2022 var på 67 år.
* I 2030 vil pensionsalderen være på 68 år, som Folketinget vedtog i 2015.
* Hvert femte år beslutter Folketinget, om pensionsalderen skal stige yderligere med 15 års varsel. Det kan maksimalt stige med et år.
* Det skete senest i 2020, hvor pensionsalderen blev hævet til 69 år fra 2035.
* Folketinget skal næste gang tage stilling til pensionsalderen i 2025. Hvis der er flertal for det, vil pensionsalderen være hævet til 70 år med virkning fra 2040.
* Ifølge statsministeren er 2025 sidste gang Socialdemokratiet vil stemme for aftalen i sin nuværende form.
* Den forventede pensionsperiode er steget fra cirka 12,5 år i 1990 til cirka 18,5 år i 2019.
Kilde: Finansministeriet, Ældresagen, Faglige Seniorer og Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde