FAKTA: Rekordstort udbud af havvind skal bidrage til fremtidens velfærd
Danske havvindmølleparker har aktuelt en kapacitet på 2,3 gigawatt. Med flere allerede planlagte projekter vil kapaciteten med den nye aftale potentielt kunne mere end seksdobles. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Danmark skal være uafhængig af russisk energi. Det fastsætter en ny aftale om udbud af havvind på ni gigawatt.
Rammerne for et rekordstort udbud af havvind er tirsdag blevet fastlagt af et bredt politisk flertal.
Aftalen skal sikre, at Danmarks havarealer "bidrager til fremtidens velfærd, og at forsyningssikkerheden bliver styrket".
Ifølge aftaleteksten er det nu op til markedet at realisere projekterne, der samtidig skal bidrage til "at gøre Europa fri af fossil energi fra Rusland".
Partierne, der står bag, er: SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Partierne betegner det selv som "danmarkshistorien største havvindsudbud".
Herunder kan du blive klogere på, hvad aftalen fastsætter:
* Aftalen sætter rammerne for udbuddet af sammenlagt 9 gigawatt havvind. Potentielt kan det dog ende med 14 gigawatt.
Det skyldes, at de energiselskaber, der vinder udbuddene, kan få lov til at opføre flere møller på pladsen, der gives.
* Staten skal have et medejerskab på 20 procent. Medejerskabet sker via et statsligt holdingselskab, som oprettes til formålet.
* De energiselskaber, der ønsker at tage del i udbuddet, vil blive mødt med række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.
* Partierne er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år.
* I alt 500 millioner afsættes fra Grøn Fond i perioden 2024-2030. Pengene skal bruges til en havnaturfond, der skal bidrage til viden om miljø og natureffekterne af udbygningen.
* Størstedelen af havvindmølleparkerne skal stå færdige senest ved udgangen af 2030.
* Man er enige om at udbyde seks gigawatt havvind i områderne Hesselø, Nordsøen I (tre områder), Kattegat II og Kriegers Flak II.
* Danske havvindmølleparker har aktuelt en kapacitet på 2,3 gigawatt. Med flere allerede planlagte projekter vil kapaciteten potentielt kunne mere end seksdobles.
* En gigawatt kan som udgangspunkt forsyne en million husstande med strøm. Dermed kan aftalen potentielt sikre grøn strøm til mere end 14 millioner danske og europæiske hjem.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde