FAKTA: Rigspolitichef støtter kontroversiel logningslov
Sessionslogning, hvor data lagres, deler vandene på Christiansborg.
Justitsminister Søren Pind (V) agter at genindføre sessionslogning. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg støtter op om at tilføre politiet mere vidtgående rammer for brug af data i efterforskningen.
* Forslaget, der ventes at blive præsenteret i marts, har mødt kritik fra diverse organisationer og politikere.
* Regeringen vil genindføre og udvide overvågningen af tele- og internettrafikken i Danmark med den såkaldte sessionslogning.
* Sessionslogning betyder, at en internetudbyderne er forpligtet af loven til at registrere og gemme oplysninger om en brugers digitale fodspor. Heriblandt hvilke hjemmesider og servere, din personlige såkaldte ip-adresse kommunikerer med.
* I 2014 erklærede EU-Domstolen EU's logningsdirektiv for ugyldigt. Senere blev logning i Danmark suspenderet, fordi Justitsministeriet vurderede, at logningen ikke var et brugbart redskab i sin daværende form.
* Politiet efterlyser samme lagring af internetdata, som man allerede kender med teledata. Her bliver indholdet i en brugers sms'er og opkald ikke gemt.
* Med logning af internettrafik vil tele- og internetbranchen være tvunget til at lagre oplysninger om, hvem en bruger chatter med, taler med over Skype, eller hvilke hjemmesider du besøger.
* Ifølge lovforslaget skal politi og efterretningstjenester have dommerkendelse for at få adgang til oplysningerne. Kravet er en strafferamme på mindst seks år.
* Tele- og internetbranchen vurderer, at lovforslaget vil koste omkring en milliard kroner at indføre.
Kilder: Berlingske, jm.dk, Ritzau
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde