FAKTA: Så mange stemmer fik partilederne
Ikke alle partiledere er de mest populære i deres eget parti, når det gælder de personlige stemmetal.
Seks partiledere formåede ved folketingsvalget at komme ind på top-10-listen over de højeste personlige stemmetal.
Med andre ord er fem partiledere - inklusive Nationalpartiets Kashif Ahmad, der formelt stillede op som løsgænger - ikke at finde i den absolutte top.
Ni af partilederne får plads i Folketinget, mens Stig Grenov fra Kristendemokraterne og Kashif Ahmad fra Nationalpartiet ikke opnåede valg.
Det kan også noteres, at tre af partilederne måtte se sig slået af partifæller på personlige stemmer.
De Radikales Ida Auken fik med 10.431 personlige stemmer flere end sin partileder, Morten Østergaard. Kristendemokraternes leder, Stig Grenov, blev overgået af partifællen Kristian Andersen, der i Vestjylland fik 3860 personlige stemmer, og Nationalpartiets Kashif Ahmad tabte den interne dyst til Yahya Hassan, der opnåede 944 stemmer i Østjylland.
Sådan ser de personlige stemmetal ud for samtlige partiledere:
1. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti: 57.371 stemmer.
2. Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne: 42.412 stemmer.
3. Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: 40.425 stemmer.
4. Lars Løkke Rasmussen, Venstre: 33.393 stemmer.
5. Anders Samuelsen, Liberal Alliance: 20.565 stemmer.
6. Uffe Elbæk, Alternativet: 18.796 stemmer.
7. Søren Pape, De Konservative: 11.565 stemmer.
8. Pia Olsen Dyhr, SF: 9575 stemmer.
9. Morten Østergaard, De Radikale: 8006 stemmer.
10. Stig Grenov, Kristendemokraterne: 1029 stemmer.
11. Kashif Ahmad, løsgænger/Nationalpartiet: 708 stemmer.
Kilde: Ritzau
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned