FAKTA: Sådan arbejder EU-Parlamentet
Den 9. juni kan de danske vælgere stemme ved valget til EU-Parlamentet. Læs mere om parlamentets arbejde her.
Fra torsdag den 6. juni til søndag den 9. juni gennemfører de 27 EU-lande valg til EU-Parlamentet.
I Danmark er valgdatoen søndag den 9. juni.
EU-Parlamentet er en central del af det politiske arbejde i EU som medlovgiver sammen med EU-Ministerrådet. Parlamentet udgør samtidig en vigtig ramme for de politiske debatter i EU.
Her er et overblik over EU-Parlamentets arbejde:
* EU-Parlamentet består i øjeblikket af 705 politikere fra de 27 EU-lande. De er valgt for en periode på fem år ad gangen.
* Tyskland og Frankrig har som de to største lande flest medlemmer med henholdsvis 96 tyske medlemmer og 79 franske medlemmer.
* Danmark har 14 medlemmer, mens EU's mindste land, Malta, har seks medlemmer.
* Ved dette valg bliver antallet af medlemmer udvidet fra 705 til 720 politikere.
* Det kommer mindre lande som Danmark til gavn. Danmark vil i næste periode have 15 medlemmer frem for 14 som i denne periode.
* Når vælgerne har udpeget det næste parlament, vil medlemmerne af EU-Parlamentet samle sig i grupper efter deres politiske ståsted og ikke efter nationalitet.
* Den borgerlige EPP-gruppe er EU-Parlamentets største. Den er De Konservative med i.
* Den socialdemokratiske S&D-gruppe er den næststørste. Den er Socialdemokratiet med i.
* Den liberale Renew-gruppe er den tredjestørste. Den er Venstre, De Radikale og Moderaterne med i.
* De grønne er den fjerdestørste gruppe. Den er SF med i.
* Den konservative ECR-gruppe og den højreorienterede ID-gruppe har begge 64 mandater. Dansk Folkeparti er med i ID-gruppen.
* Den venstreorienterede gruppe er den mindste. Enhedslisten er med i denne gruppe.
* Politikerne i EU-Parlamentet gennemgår og vedtager sammen med Ministerrådet de love, som EU-Kommissionen foreslår.
* Det vil sige, at EU-Parlamentet sammen med Ministerrådet udgør den lovgivende magt i EU.
* EU-Parlamentet har gradvist fået mere indflydelse i takt med, at der er indført nye traktater i EU.
* EU-Parlamentet er eksempelvis en afgørende faktor, når EU's syv-årige budget skal vedtages.
* EU-Parlamentet skal også godkende den nye formand for EU-Kommissionen samt de nye EU-kommissærer.
* EU-Parlamentet overvåger desuden de andre EU-institutioners arbejde.
* I denne valgperiode har EU-Parlamentet eksempelvis sagsøgt EU-Kommissionen, fordi man mener, at EU-Kommissionen har frigivet indefrosne EU-midler til Ungarn, selv om landet ikke lever op til EU's retsstatsprincipper.
* EU-Parlamentet er desuden et vigtigt omdrejningspunkt for de politiske debatter i EU, som ofte har deltagelse af EU-Kommissionen og ministre fra EU's formandskabsland.
Kilder: EU-Parlamentet og Folketingets EU-Oplysning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker