FAKTA: Sådan danner Grønland regering
De grønlandske partiformænd skal nu - med Demokraatits Jens-Frederik Nielsen i spidsen - forsøge at danne en ny regering i Grønland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter valget til Inatsisartut tirsdag, går regeringsforhandlingerne nu i gang, hvor et flertal skal findes.
Regeringsdannelsen i Grønland er forskellig fra den, som finder sted efter valg til Folketinget i Danmark.
Hvor en regering i Danmark efter valg ofte træder frem efter en dronninge- eller kongerunde og ikke må have flertal imod sig - såkaldt negativ parlamentarisme - ser det anderledes ud i Grønland.
Læs mere om systemet her:
* Grønlands politiske system er baseret på positiv parlamentarisme.
* Regeringen skal således have flertal i parlamentet, Inatsisartut, da den netop vælges af parlamentet.
* Regeringsforhandlinger går i gang efter et valg. Sædvanligvis er det det største parti - i dette tilfælde Demokraatit - der leder forhandlingerne.
* Det er meget forskelligt, hvor lang tid regeringsforhandlingerne normalt tager. I 2021 tog det ti dage.
* Når en regeringsaftale er på plads, skal formanden for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, vælges af det grønlandske parlament.
* Formanden for Naalakkersuisut udpeger herefter medlemmerne af regeringen.
* Også de skal så igennem en samlet afstemning i Inatsisartut.
* Både enkeltmedlemmer eller regeringen som helhed kan senere blive afsat af parlamentet.
Kilder: "Grønland. Samfund, politik og økonomi" og Lex.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker