FAKTA: Sådan fordeler sæderne sig i EU-Parlamentet i prognose
Den borgerlige gruppe EPP står til at blive den største i EU-Parlamentet ifølge prognose. (Arkivfoto). Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Højrefløjen ser ud til at gå frem ved EU-valg, viser prognose. Borgerlige EPP står til at blive størst.
Endnu en gang ser den borgerlige gruppe EPP ud til at blive den største i EU-Parlamentet.
Det viser en prognose, som EU-Parlamentet har offentliggjort søndag aften.
Læs her, hvordan parlamentets 720 sæder står til at blive fordelt mellem de politiske grupper:
* Det Europæiske Folkeparti (EPP)
181 mandater.
Gruppen har i dag 176 medlemmer, herunder et dansk medlem fra De Konservative.
* Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D)
135 mandater.
Gruppen har i dag 139 medlemmer. Tre af dem er danske socialdemokrater.
* Forny Europa (Renew Europe)
82 mandater.
Gruppen har i dag 102 medlemmer. Seks af dem er danskere - tre fra Venstre, et fra De Radikale og et fra Moderaterne.
* De Europæiske Konservative og Reformister (EKR)
71 mandater.
Gruppen har i dag 69 medlemmer, men ingen fra Danmark.
* Identitet og Demokrati (ID)
62 mandater.
Gruppen har i dag 49 medlemmer, herunder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.
* De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA)
53 mandater.
Gruppen har i dag 72 medlemmer. Her sidder de to danske medlemmer fra SF.
* Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)
34 mandater.
Gruppen har i dag 37 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.
* De resterende 102 mandater i EU-Parlamentet vil ifølge prognosen fordele sig mellem politikere, der ikke er knyttet til en gruppe, samt nyvalgte parlamentarikere, der ikke har et tilhørsforhold til nogen af de eksisterende grupper.
Kilde: EU-Parlamentet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker