FAKTA: Sådan fordeles EU's milliarder i 2014
Europaparlamentet har onsdag givet det sidste grønne lys for EU's budget for 2014.
Godkendelsen kommer efter, at parlamentet og medlemslandene for en uge siden nåede til enighed klokken halv fire om morgenen.
Tirsdag i denne uge godkendte parlamentet desuden EU's rammebudget for 2014 til 2020.
EU's budget er tvedelt, da der arbejdes med betalingsbevillinger og forpligtelsesbevillinger.
Betalingsbevillingerne er penge, som medlemslandene rent faktisk skal have op af kassen og betale. Det drejer sig i 2014 om 1010,8 milliarder kroner.
Forpligtelsesbevillinger er penge, som EU forpligter sig til at betale, men som ikke har fast udbetalingsdato.
Det er eksempelvis flerårige byggeprojekter, som modtager EU-støtte ved færdiggørelsen. Forpligtelsesbevillingerne er i 2014-budgettet på 1063,8 milliarder kroner.
Her er EU's budgetposter 2014:
(B: Betalingsbevillinger, F: Forpligtelsesbevillinger)
1) Intelligent og inklusiv vækst, fordelt på to underkategorier:
* Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse. Dækker blandt andet forskning, uddannelse og teknologisk udvikling. B: 85,0 milliarder kroner. F: 123,1 milliard kroner.
* Økonomisk, social og territorial samhørighed. Bruges til at udjævne uligheder mellem EU's regioner og fokuserer dermed på de mindst udviklede egne. B: 380,5 milliarder kroner. F: 354,4 milliarder kroner.
* Bæredygtig vækst, naturressourcer. Dækker landbrugsstøtte, fiskeriet, landudvikling, miljø og klima. B: 421,5 milliarder kroner. F: 442,4 milliarder kroner.
* Sikkerhed og medborgerskab. Dækker blandt andet asyl, immigration, grænsekontrol, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse. B: 12,7 milliarder kroner. F: 16,4 milliarder kroner.
* Et globalt Europa. Rummer EU's udviklings- og katastrofebistand, støtte til EU's udvidelse. B: 46,3 milliarder kroner. F: 61,9 milliarder kroner.
* Administration. Ud over løn og drift i EU's institutioner er det blandt andet pensioner og drift af særlige EU-skoler. B: 62,7 milliarder kroner. F: 62,7 milliarder kroner.
* Øvrige udgifter, kompensationer: B: 0,2 milliard kroner. F: 0,2 milliard kroner
Særlige instrumenter:
* Nødhjælpsreserven. B: 1,1 milliard kroner. F: 2,2 milliarder kroner.
* Globaliseringsfonden. B: 0,4 milliard kroner. F: 1,2 milliarder kroner.
* Solidaritetsfonden. B: 1,1 milliard kroner. F: Intet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde