FAKTA: Sådan fordeles flygtningene i kommunerne
Flygtningestrømmen til Danmark tager til, og presset på kommunerne vokser.
Hen over sommeren er der kommet usædvanlig mange flygtninge til Danmark - især fra Syrien.
Udlændingestyrelsen forventer, at 12.000 flygtninge får ophold og skal overgå til integration i kommunerne i 2015. Hidtil lød forventningen på, at 4000 flygtninge skulle integreres rundt om i landet til næste år.
Læs her, hvordan de 12.000 flygtninge fordeles.
* Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for, hvor mange flygtninge der forventes at få opholdstilladelse i Danmark det følgende år, og som derfor skal bo i en dansk kommune - de såkaldte kommunekvoter.
* På baggrund af landstallene forsøger landets kommunekontaktråd at blive enige om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne - regionskvoter.
- Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Lykkes det ikke, er fordelingen op til Udlændingestyrelsen.
* Det overordnede formål er, at flygtningene af hensyn til integrationen skal fordeles jævnt over hele landet.
* Nogle kommuner modtager ikke flygtninge. Det gælder især de store kommuner, hvor der i forvejen er mange udlændinge. I øjeblikket er det København, Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj og Albertslund.
I december 2014 fordelte regionskvoterne for flygtninge sig således for 2015:
- Region Hovedstaden: 1853
- Region Sjælland: 2167
- Region Syddanmark: 3004
- Region Midtjylland: 3212
- Region Nordjylland: 1764
Kilde: Udlændingestyrelsen
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde