FAKTA: Sådan foregår grooming typisk
Ved grooming tager krænkeren ofte kontakt til et barn eller en ung via internettet og opbygger en relation.
Grooming bruges om den proces, hvor en krænker opbygger en relation til et barn for senere at begå et seksuelt overgreb.
Det kan foregå både offline og online, men når det foregår på internettet har krænkeren nemmere ved at virke troværdig, og det kan virke mindre farligt for barnet eller den unge.
Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet har delt grooming op i otte faser. Læs mere om, hvordan grooming typisk foregår:
* Først forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Det sker oftest online.
* Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække, hvad barnet eller den unge tumler med. Relationen mellem offer og krænker kan udvikle sig over flere dage eller ligefrem måneder.
* Krænkeren ved, at han eller hun er i gang med noget ulovligt og vurderer risikoen for at blive opdaget. Krænkeren vil typisk afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed.
* Relationen mellem offer og krænker udvikle sig gradvist, så barnet til sidst føler sig forpligtet over for det nye venskab.
* Herefter får grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling.
* Krænkeren vil typisk foreslå at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Når barnet giver efter, kan krænkerens attitude ændre sig til at være mere truende og krævende.
* Nogle krænkere har som endeligt mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Krænkeren vil arrangere et møde, hvor han eller hun er alene med barnet.
* Ofte vil krænkeren påpege over for offeret, at deres forhold er specielt, og at andre ikke vil kunne forstå det. Krænkeren vil pålægge barnet ansvar, skyld og skam.
Kilder: Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned