FAKTA: Sådan fungerer EU-Parlamentets spitzenkandidat-proces

Når vælgerne stemmer ved valget til EU-Parlamentet den 9. juni, er det samtidig startskuddet til en toppost-kabale i EU.

Her skal der blandt andet peges på en formand for EU-Kommissionen.

I den forbindelse har EU-Parlamentet indført en såkaldt spitzenkandidat-proces.

Den er igen kommet i fokus, fordi den borgerlige EPP-gruppe i lyset af en forventet valgsejr har krævet, at flertallet i EU-Parlamentet respekterer processen og dermed stemmer for Ursula von der Leyen, hvis hun som ventet indstilles til at forsætte i spidsen for EU-Kommission.

Her kan du læse mere om processen:

* Hvert femte år skal der vælges en ny EU-kommissionsformand. Det sker, fordi mandatet for den nuværende formand, som lige nu er Ursula von der Leyen, udløber med udgangen af valgperioden til EU-Parlamentet.

* Ifølge Lissabon-traktaten skal EU's stats- og regeringschefer foreslå en formandskandidat til EU-Parlamentet.

* Forslaget skal ifølge traktaten ske "under hensyntagen til valget til EU-Parlamentet". Det vil sige, at EU's stats- og regeringschefer skal tage med i deres overvejelser, hvordan vælgerne har sammensat parlamentet.

* I traktaten står der dog ikke specifikt, at udpegningen skal følge den særlige "spitzenkandidat-proces".

* Den særlige proces blev uformelt indført af EU-Parlamentet ved valget i 2014.

* Processen består i, at hver af de politiske grupper i EU-Parlamentet udpeger sin egen "spitzenkandidat" til posten som kommissionsformand.

* Gruppen med flest stemmer skal ifølge systemet have førsteret til at pege på sin kandidat som den næste formand for EU-Kommissionen.

* Systemet virkede i 2014, fordi EU's stats- og regeringschefer pegede på Jean-Claude Juncker som ny kommissionsformand. Han var samtidig spidskandidat for den borgerlige EPP-gruppe i EU-Parlamentet, som blev den største ved valget.

* Det blev i dele af EU-Parlamentet udråbt som et demokratisk fremskridt. Tilhængere mener, at spitzenkandidat-processen giver mere demokratisk legitimitet til valget af ny kommissionsformand. Samt mere indflydelse til de folkevalgte i EU-Parlamentet.

* Nogle af de politiske grupper i EU-Parlamentet mener dog, at beslutningen bør ligge hos medlemslandenes ledere. Dermed vil nationalstaterne frem for EU-Parlamentet have størst indflydelse på processen, mener de. Det gælder blandt andet ID-gruppen, som Dansk Folkeparti er del af.

* På baggrund af den politiske uenighed har ID-gruppen og den konservative ECR-gruppe valgt ikke at udpege spidskandidater ved dette valg.

* Det har EU-Parlamentet og EBU brugt som begrundelse for at udelukke grupperne fra den store tv-transmitterede debat forud for EU-parlamentsvalget.

* Spitzenkandidat-processen er dog ikke traktatfæstet. Det understregede EU's stats- og regeringschefer indirekte efter valget i 2019.

* Her endte stats- og regeringslederne med at indstille Ursula von der Leyen til posten, selv om hun ikke var spidskandidat for nogen gruppe i EU-Parlamentet.

* Hvis EU's stats- og regeringsledere havde fulgt spitzenkandidat-processen ved valget i 2019, var Manfred Weber fra EPP-gruppen blevet formand for EU-Kommissionen.

* Ursula von der Leyen hører dog politisk også til i EPP-gruppen, som hun er spidskandidat for ved dette valg.

* Trods titlen som "spitzenkandidat" for EPP-gruppen stiller Ursula von der Leyen dog ikke selv op ved valget til EU-Parlamentet.

Kilder: EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.

/ritzau/