FAKTA: Sådan fungerer EU's budgetprocedure

* Oven over de årlige budgetter ligger en syvårig budgetramme - kaldet det flerårige finansielle perspektiv (MFF) - der sætter lofter for, hvor meget landene skal spæde i den fælles EU-kasse.

- MFF forhandles hvert syvende år og kræver fuld enighed mellem de 27 medlemslande.

- Den næste MFF for perioden 2014-2020 er forhandlet på plads over to topmøder - et i november sidste år og et i februar i år.

- Europaparlamentet er ikke direkte part i selve budgetforhandlingerne, hvor pengene fordeles. Men parlamentet skal stadig godkende den samlede pakke.

* MFF rummer egentlig to budgetter. Og en rest.

- Et budget for betalingsbevillinger på i alt 908 milliarder euro, svarende til 0,95 procent af EU-landenes bruttonationalindkomst.

Det er de penge, medlemslandene faktisk skal have op af statskasserne. I gode tider fokuserer medlemslandene ikke så meget på beløbene for betalingsbevillinger, fordi normal økonomisk vækst automatisk betyder, at de får penge nok.

- Et større budget fordelt på forpligtelsesbevillinger på 960 milliarder euro, svarende til en procent af EU-landenes bruttonationalindkomst.

Det rummer også de penge, man lover at bruge på for eksempel flerårige byggeprojekter. Det kan reelt være svært at vide på forhånd, hvornår regningerne kommer. Debatten om MFF fokuserer normalt på forpligtelsesbevillinger.

- Et restbeløb, kaldet RAL fra det franske "reste a liquider".

Det er det bjerg af endnu ikke modtagne regninger for projekter, man allerede har lovet at finansiere. Med tiden bliver nogle af pengene i RAL-puljen afskrevet - enten fordi projekterne ikke bliver til noget, eller de falder for forældelsesfristen.

/ritzau/