FAKTA: Sådan hæves prisen for CO2-udledning i 2030
Finansminister Nicolai Wammen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), skatteminister Jeppe Bruus (S) præsenterer en grøn skatteaftale sammen med fire andre partier. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Der gives fortsat en stor rabat til landets største CO2-udleder Aalborg Portland.
Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative har indgået en aftale om CO2-afgifter, der skal være fuldt implementeret i 2030.
Her er et overblik over hovedelementer i aftalen:
* Der bliver tre afgiftsniveauer, hvor man skelner mellem virksomheder, som er med i EU's kvotehandelssystem (ETS), dem som ikke er - og så giver man særlig rabat til få virksomheder, som udleder rigtig meget CO2.
* Virksomheder uden for EU-kvotesystemet: 750 kroner pr. ton CO2 i 2030.
* Virksomheder med i EU-kvotesystemet: 375 kroner pr. ton CO2 i 2030.
* Virksomheder, som bruger meget CO2-krævende mineralogiske processer, herunder Aalborg Portland: 125 ton pr. CO2.
* CO2-prisen i ETS ventes i 2030 ifølge ekspertgruppen, som har udarbejdet forslag til modeller, at være på 750 kroner per ton CO2.
* Det vil sige, at virksomheder, som også er omfattet af EU-kvoter, ventes at få udgifter på henholdsvis 1125 kroner pr. ton CO2 og 875 kroner pr. ton (de mineralogiske processer). Reelt kendes prisen dog ikke, da den er afhængig af markedet.
* Cementproducenten Aalborg Portland er den danske virksomhed, der klart udleder mest CO2 i Danmark.
* Aftalen indeholder en bundpris, der skal træde i stedet, hvis EU-kvoteprisen ikke bliver som ventet.
* Det er aftalt at vurdere aftalen igen i 2023, 2026 og 2028.
* Skattereformen om CO2-afgifterne vil følge aftalen reducere CO2-udledning med yderligere 4,3 millioner ton CO2 frem mod 2030.
* Dermed leverer aftalen det største enkeltstående bidrag til Danmarks 2030-mål, siden klimaloven blev vedtaget af Folketinget i 2020.
* Man mangler stadig at reducere 5,8 millioner ton CO2 for at nå 70 procents redaktionsmålet om otte år.
Kilder: Finansministeriet og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker