FAKTA: Sådan har stemmeprocenten i Danmark udviklet sig

Ved søndagens EU-valg stemte 58,2 procent af vælgere i Danmark, hvilket er den tredjehøjeste valgdeltagelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Valgdeltagelsen i Danmark lå ved de første seks valg til EU-Parlamentet på omkring 50 procent.

I 2009 steg den til 59,5 procent, og i 2019 stemte 66,1 procent af vælgerne.

Ved valgene i 2009 og 2014 blev der samtidig afholdt folkeafstemning om henholdsvis tronfølgeloven og Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol.

Her ses et overblik over stemmeprocenten - afgivne stemmer i procent af vælgertallet - i Danmark ved de foregående og det seneste valg:

* 1979: 47,8 procent.

* 1984: 52,4 procent.

* 1989: 46,2 procent.

* 1994: 52,9 procent.

* 1999: 50,5 procent.

* 2004: 47,9 procent.

* 2009: 59,5 procent.

* 2014: 56,3 procent.

* 2019: 66,1 procent.

* 2024: 58,2 procent.

Kilde: EU-Parlamentet.

/ritzau/