FAKTA: Sådan skal der hentes sundhedspersoner fra tredjelande
Regeringen og en række partier har lavet en aftale, som sikrer mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen, R, SF, K og LA har indgået aftale, som skal aflaste sundhedsvæsnet og ældreplejen.
I alt 16 tiltag skal fremover aflaste det danske sundhedsvæsen og ældreplejen.
Det fremgår af den politiske aftale, som regeringen sammen med De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance har indgået.
Den er blevet præsenteret onsdag.
Bliv klogere på nogle af aftalens elementer her:
* Op mod 1000 social- og sundhedshjælpere fra tredjelande, altså lande uden for EU, skal have nemmere ved at få job i Danmark.
Det skal ske ved en udvidelse af positivlisten for faglærte med sosu-hjælpere. Listen er en liste over job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Sygeplejersker og sosu-assistenter står allerede på listen.
* Der skal rekrutteres sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne. Regeringen vil nu indlede en dialog med landene om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale.
* Der indføres en slags genvej for eksempelvis læger og sygeplejersker. Det betyder det, at hvis en udenlandsk læge har et tilbud om ansættelse, så skal vedkommende kunne ansættes i sundhedsvæsenet, allerede når vedkommende går i gang med at blive autoriseret i Danmark.
* Sprogkrav lempes. Krav om påkrævede minimumkarakterer for opfyldelse af sprogprøvekravet inden for 12 måneder ved forskellige prøver sløjfes. Det gælder for alle faggrupper.
* Det skal undersøge, om såkaldte "nurses", altså personer hvis sygeplejeuddannelse ikke svarer til danske standarder, i stedet for kan autoriseres som sosu-assistenter. Eventuelt med et opkvalificeringsforløb.
* Krav om arbejdstilladelser ud over opholdstilladelse skal fjernes for eksempelvis læger, tandlæger og sygeplejersker på autorisationsophold.
* Aftalepartierne er enige om at følge op på effekterne af tiltagene, tre år efter at implementeringerne er gennemført.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde