FAKTA: Sådan vil Mette F. kæmpe muslimsk "frihedskamp"
Socialdemokraternes formand vil tage livtag med ekstreme religiøse miljøer i Danmark.
En række kontroversielle udtalelser fra en imam i Aarhus har fået flere politikere til at reagere kraftigt.
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, lægger torsdag i Berlingske op til en "kulturel" frihedskamp" for unge muslimer.
Hun kommer med fem konkrete forslag, som skal hjælpe muslimer med at undgå eller bryde ud af ekstremt religiøse miljøer:
* Exit-programmer
Unge muslimer, som føler sig fanget i religiøse miljøer, skal tilbydes en ny identitet og adresse for at kunne bryde ud af miljøet.
* Imamer skal afvises ved grænsen
Det skal være muligt for Danmark og andre europæiske lande at afvise imamer ved grænsen, hvis de tidligere har talt imod demokrati eller opfordret til vold i andre lande.
* Grimhøjmoskéen skal lukkes
Den omstridte Grimhøjmoské ved Aarhus skal lukkes, hvis det er muligt inden for grundlovens rammer.
* Imamer skal uddannes
Udenlandske prædikanter skal tage et kursus eller tilegne sig et certifikat, før de kan prædike i Danmark.
* Krisecentre
Krisecentre skal have tilføjet flere penge, så de kan åbne flere pladser for eksempelvis muslimske kvinder, der rammes af vold.
Kilde: Berlingske
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde