FAKTA: Sådan vil regeringen stramme regler efter terror
Justitsminister Mette Frederiksen offentliggjorde torsdag en række nye tiltag i kampen mod terrorisme.
Omkring en måned efter terrorangrebet i København har justitsminister Mette Frederiksen (S) nu lanceret en stribe nye tiltag i kampen mod terror.
Her er justitsministerens nye tiltag:
* Prøveløsladelse: Det skal overvejes, om prøveløsladelse bør bruges i mindre omfang. Samtidig skal der strammes op i forhold til at sikre at dømte, der bliver prøveløsladt, overholder de fastsatte vilkår.
* Reststraf: Der er behov for at se på regler og principper for udløsning af reststraf, og behov for at se på, hvordan straffen udmåles, når en reststraf udløses.
* Betingede straffe: Der er behov for at se på, om myndighederne reagerer, når vilkårene for en betinget dom ikke overholdes. Samtidig skal det overvejes om den betingede dom indgår tilstrækkeligt i en ny straf, hvis den dømte begår ny kriminalitet.
* Afsoning: Der er behov for at overveje hvilken betydning, det skal have under en senere straffesag, hvis indsatte ikke opfører sig ordentligt. Retten skal i fremtiden i højere grad kunne lægge vægt på, at en indsat ikke har opført sig ordentligt, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling.
* Personundersøgelser: Der er behov for at se på, om man kan optimere de personundersøgelser, der udarbejdes af en sigtets personlige forhold
* Samfundstjeneste: Samfundstjeneste skal bruges, hvor det kan forhindre og modvirke et liv med kriminalitet. Til gengæld skal samfundstjeneste ikke anvendes, når der er tale om forhærdede kriminelle.
* Samarbejdet mellem myndigheder: Der er behov for at se på samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med løsladelse både efter afsoning og efter varetægtsfængsling.
* Forebyggelse af radikalisering i fængsler: Der har ikke været tilstrækkelig klarhed over håndteringen af tegn på radikalisering hos indsatte i kriminalforsorgen.
* Berammelse ved domstolene: Straffesager skal behandles ved domstolene hurtigst muligt.
Kilder: Justitsministeriet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde