FAKTA: Sagen kort om de fejlagtige ejendomsvurderinger
* Rigsrevisionen udsendte onsdag en beretning, der afdækker omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger.
* Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke stemmer overens med de priser, som husene blev handlet til, og at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.
* Rigsrevisor Lone Strøm forklarede på et pressemøde, at ansvarlige skatteministre er blevet orienteret om problemer med den offentlige ejendomsvurdering. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at der i perioden 2004-2012 er udarbejdet i alt 29 ministerforelæggelser i Skatteministeriet og Skat om ejendomsvurderingsområdet.
* Folketingets statsrevisorer uddelte efterfølgende den næsthårdeste kritik - "en skarp påtale" - af Skatteministeriet uden dog at holde enkelte skatteministre ansvarlige.
* Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) meddelte torsdag, at regeringen i løbet af få uger vil indkalde Folketingets partier til forhandling om at åbne klageadgangen for boligejere, der mener, at de har betalt for meget i skat på grund af fejlagtige ejendomsvurderinger.
* Lørdag kom Venstres gruppeformand, tidligere skatteminister Kristian Jensen, i modvind, da Berlingske og Ekstra Bladet kan afsløre, at han helt tilbage i 2006 blev informeret om fejl i den offentlige ejendomsvurdering uden at iværksætte en undersøgelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie