FAKTA: Salg og køb af stoffer på Christiania skal straffes hårdere
Regeringen er klar med to tiltag, der skal hjælpe politiet i kampen mod organiseret handel med stoffer.
Efter skuddrabet på en 30-årig mand i Pusher Street på Christiania den 26. august kommer regeringen med to nye tiltag, som skal hjælpe politiet med at bekæmpe organiseret kriminalitet i området.
Ifølge regeringen skal de to nye tiltag hjælpe på den korte bane. Læs om tiltagene her:
* Det første tiltag skal gøre det muligt for politiet at indføre en målrettet skærpet strafzone på Christiania.
* Det vil sige, at personer, som handler med eller er i besiddelse af ulovlige stoffer i de målrettede zoner, kan straffes dobbelt.
* Fremover kan det derfor medføre fængselsstraf anden gang, man bliver straffet for at købe og sælge stoffer i områderne. Før gav det en dobbelt bøde.
* Derudover vil regeringen skærpe straffen for at overtræde de zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at give til blandt andet personer, som tager del i den organiserede hashhandel.
* Ligeledes ønsker regeringen i den forbindelse at gøre det lettere at varetægtsfængsle de personer, som overtræder et zoneforbud.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker