FAKTA: Simpelt flertal mod patentdomstol er ikke nok
* Søndag den 25. maj skal danskerne til folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles europæiske patentdomstol.
* Folkeafstemningen finder sted, fordi Danmark afgiver suverænitet, hvis vi tilslutter os patentdomstolen.
* Det kræver dog mere end bare et simpelt flertal af nej-sigere, hvis lovforslaget om dansk tilslutning til patentdomstolen ikke skal føres ud i livet.
* Lovforslaget om en fælles patentdomstol opretholdes nemlig, med mindre et flertal på mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede vælgere stemmer nej.
* Ifølge den seneste opgørelse fra KMD, som står for at printe og udsende valgkort, er der i alt 4.126.198 stemmeberettigede personer til folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i patentdomstolen.
* Det betyder altså, at mindst 1.237.859 vælgere skal sætte kryds ned nej, hvis lovforslaget skal falde.
* Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget den 29. april med 90 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, LA, KF), 21 stemmer imod forslaget (DF, EL) og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
* Ifølge grundloven skulle mindst 5/6 af Folketingets medlemmer stemme ja til forslaget, ellers er det op til den danske befolkning ved en folkeafstemning.
* Men fordi Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod, var der ikke den nødvendige opbakning, og derfor har regeringen sendt aftalen om den fælles patentdomstol til folkeafstemning.
Kilde: Folketingets EU-Oplysning
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde