FAKTA: Tiårig aftale tilføjer Forsvaret milliarder

Forsvaret tilføres 143 milliarder kroner over de næste ti år. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Et bredt flertal af Folketingets partier er onsdag aften blevet enige om en rammeaftale for Forsvaret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ti partier har onsdag indgået en tiårig rammeaftale for Forsvaret.

Forligsparterne skal først senere forhandle om, hvordan pengene konkret skal bruges, men de er foreløbigt enige om:

* Den samlede økonomiske ramme er 143 milliarder kroner over de næste ti år. Det betyder, at Danmark fra 2030 lever op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

* 20 procent af forsvarsmidlerne skal bruges på nyt materiel.

* Der nedsættes et ekspertudvalg, som skal analysere og præsentere anbefalinger til, hvordan Forsvaret skal drives effektivt.

* Værnepligten skal forlænges, og den skal styrkes med flere værnepligtige. Desuden skal der være mere ligestilling i værnepligtsmodellen.

* Der afsættes cirka 27 milliarder kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, it og personel for at rette op på en række udfordringer i driften.

* Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som Nato og allierede har. Det vil sige, at bidraget til Natos målsætninger, byrdedeling og indsatser skal styrkes.

* Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU herunder EU's militære missioner og operationer.

* Det danske cyberforsvar og cybersikkerheden skal styrkes.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/ritzau/