FAKTA: To ministre har forladt skansen siden valget
Først var det Carl Holst som forsvarsminister, og lørdag sagde Eva Kjer Hansen farvel til en ministerpost.
To Venstre-politikere fra Sønderjylland har givet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hovedpine efter folketingsvalget i juni sidste år.
Tre måneder efter regeringsdannelsen 28. juni valgte Carl Holst at trække sig som forsvarsminister, og lørdag meddelte Eva Kjer Hansen, at hun træder tilbage som miljø- og fødevareminister.
Både Carl Holst og Eva Kjer Hansen valgte at trække sig efter en mediestorm.
Her er de to sager:
* Carl Holst
Gik allerede efter tre måneder af som forsvarsminister efter en række belastende sager fra hans tid som regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Det var sager om et efterlønsvederlag fra Region Syddanmark og brug af regionens medarbejdere til sin valgkamp, som til sidst fældede Holst.
Han trådte tilbage 29. september 2015 og er i øjeblikket er på orlov fra Folketinget på grund af sagen.
* Eva Kjer Hansen
Venstre-regeringens støtteparti De Konservative og alle partierne i rød blok mistede tilliden til Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister.
Meldingen var, at hun blandt andet med forkerte regnemetoder havde vildledt Folketinget i forbindelse med aftalen omkring en landbrugspakke.
De Konservative stod fast på, Eva Kjer Hansen måtte gå, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke var enig. Hun havde intet gjort forkert, mente han.
Lørdag 27. februar valgte Eva Kjer Hansen selv at annoncere, at hun gik af som minister.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde