FAKTA: Ukraine-fond lægger sig oveni anden støtte
Aftalen om den nye Ukraine-fond blev præsenteret i Finansministeriet onsdag morgen. Det var finansminister Nicolai Wammen, der lagde for. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Udover Ukraine-fonden har Danmark på andre måder støttet Ukraine militært og civilt.
Onsdag har regeringen og et bredt politisk flertal præsenteret en Ukraine-fond på syv milliarder kroner i 2023.
Pengene skal bruges til at støtte Ukraine militært, civilt og erhvervsmæssigt.
5,4 milliarder kroner skal gå til militær støtte, 1,2 milliarder kroner til civil støtte og 400 millioner kroner til danske virksomheder, der vil bidrage til genopbygningen.
LÆS her, hvad Danmark udover fonden har bidraget med:
* Siden krigens udbrud har Danmark støttet Ukraine militært med cirka 4,9 milliarder kroner. Våben udgår 3,4 milliarder kroner.
* Dertil kommer cirka 1,4 milliarder kroner i civil støtte, herunder humanitære bidrag.
* Danmark har påtaget sig en ledende rolle i genopbygningen af byen Mykolajiv. Det er sket på opfordring af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som talte til Folketinget i marts 2022.
* Mykolajiv var blandt de første byer, der blev angrebet af russiske styrker, da Rusland 24. februar sidste år indledte invasionen.
* Statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) har for nylig besøgt byen.
Kilder: Finansministeriet og Udenrigsministeriet.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned