FAKTA: Uro i nattelivet skal give dobbelt bødestraf
Regeringen præsenterer mandag 15 forslag, der skal øge trygheden. Der er især fokus på natteliv og stationer.
Regeringen lancerer mandag en ny tryghedspakke.
Pakken består af 15 initiativer, der skal bidrage til at mindske utrygheden og sætte ind over for utryghedsskabende adfærd.
Du kan se et udpluk af forslagene herunder:
* Opholdsforbud skal skabe tryghed lokalt
- Regeringen vil give politiet mulighed for at give en person forbud mod at opholde sig i et bestemt område, hvis vedkommendes opførsel har medført utryghed. Der behøver altså ikke være tale om strafbare handlinger.
- Regeringen vil ligeledes give Ungdomskriminalitetsnævnet mulighed for at forbyde børn eller unge at opholde sig bestemte steder, hvis den unge har skabt utryghed i området.
* Pulje til overvågningskameraer i kommuner
- Der afsættes 8,6 millioner kroner til en pulje i 2025. Puljen skal give danske kommuner midlerne til at opsætte overvågning, på adresser hvor der er konkret behov for at styrke trygheden.
- Regeringen vil desuden give boligorganisationer og ejere af idrætsanlæg mulighed for at opsætte overvågning for at skabe tryghed. Også kommuner skal have udvidet adgang til at opsætte overvågning i nærheden af boligområder.
* Styrket realtidsovervågning af togstationer
- Regeringen afsætter 9 millioner kroner i 2025 og 5,3 millioner kroner i 2026 og frem til 2028 til øget realtidsovervågning på udvalgte togstationer.
- Der skal derudover også indsættes flere tryghedsvagter på stationer og i togene.
* Udelukkelse af seksualforbrydere fra nattelivet
- Regeringen vil udvide listen over lovovertrædelser, der kan føre til opholdsforbud i nattelivet, til også at gælde seksualforbrydere.
* Dobbelt bødestraf i nattelivszoner
- Bødestraffen for visse lovovertrædelser skal fordobles, hvis de begås i nattelivszoner. Der er blandt andet tale om gadeuorden, slagsmål og voldelig optræden.
* Personer med tilhold skal ikke have våbentilladelse
- Det skal ikke være muligt at få våbentilladelse, hvis du er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdsloven.
- Regeringen vil desuden begynde en forsøgsordning med omvendt fodlænke, der skal sikre, at tilhold og opholdsforbud bliver overholdt. Forsøgsordningen ventes at træde i kraft 1. juli 2025 i udvalgte politikredse.
Kilde: Regeringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde