FAKTA: Vejen fra asylansøgning til jobansøgning
At få flygtninge hurtigere i job vil være et stort tema i regeringens kommende trepartsforhandlinger.
Kommunernes Landsforening (KL) foreslår, at en flygtning bosættes i en kommune, hvor vedkommendes kompetencer efterspørges. Det kræver, at man hurtigere får afklaret, hvad flygtningene har med sig af uddannelse- og joberfaring.
Sådan fungerer processen i dag:
* Når en asylansøger får opholdstilladelse (asyl, humanitært ophold eller ophold af ganske særlige grunde), visiterer Udlændingestyrelsen til en kommune, hvor personen skal bo.
* I dag sker afklaringen af kompetencer først, når en kommune overtager integrationsansvaret, efter der er tildelt asyl.
* Flygtninge er omfattet af et treårigt integrationsprogram. Det betyder, at kommunen skal sørge for en bolig, adgang til sprogskole, jobcenter og aktivering. I den periode udbetaler kommunen integrationsydelse.
* Sidste år gennemgik Rigsrevisionen 66 boligplaceringer af flygtninge. Kun i ét tilfælde var der taget højde for at matche kommunens ønske om en bestemt uddannelsesbaggrund med flygtningens kompetencer.
* Kommunerne sender cirka 88 ud af 100 flygtninge uden om virksomhederne og ind i diverse kurser, viser en analyse fra fagforeningen 3F. Omkring ti procent kommer i virksomhedspraktik, mens kun to procent kommer i job med løntilskud.
Kilder: Berlingske, Ugebrevet A4, finans.dk.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker