FAKTA: Venstre fik næsten hver fjerde stemme ved seneste EU-valg
Mens Venstre opnåede flest stemmer ved valget til EU-Parlamentet i 2019, tabte DF 3 af 4 sine mandater.
Over 600.000 vælgere satte kryds ud for Venstre ved det seneste valg til EU-Parlamentet i maj 2019. Det gav partiet 4 af de 14 danske mandater.
Dansk Folkeparti måtte omvendt give afkald på 3 af sine 4 pladser i parlamentet.
Når der 9. juni igen er valg til EU-Parlamentet, får Danmark en ekstra plads, så der skal fordeles 15 mandater blandt de 11 opstillede partier.
Det samlede vælgertal var 4.237.550. Der blev afgivet 2.758.855 gyldige stemmer. Antallet af ugyldige stemmer var 41.174. Dermed blev der i alt afgivet 2.800.029 stemmer. Valgdeltagelsen var på 66,08 procent.
Dansk Folkeparti fik flere stemmer end De Radikale, som alligevel fik et mandat mere end DF. Som det eneste parti var DF ikke med i et valgforbund, og det kostede dyrt.
De Radikale var i valgforbund med Alternativet, der ikke kom ind. Dermed fik partiet Alternativets stemmer.
Et valgforbund betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.
Her er partiernes opbakning i stemmetal og procent samt mandater ved valget i 2019:
* Venstre: 648.203 stemmer (23,50 procent). 4 mandater.
* Socialdemokratiet: 592.645 (21,48). 3 mandater.
* SF: 364.895 (13,23). 2 mandater.
* Dansk Folkeparti: 296.978 (10,76). 1 mandat.
* De Radikale: 277.929 (10,07). 2 mandater.
* De Konservative: 170.544 (6,18). 1 mandat.
* Enhedslisten: 151.903 (5,51). 1 mandat.
* Folkebevægelsen mod EU: 102.101 (3,70). 0 mandater.
* Alternativet: 92.964 (3,30). 0 mandater.
* Liberal Alliance: 60.693 (2,20). 0 mandater.
Kilder: Folketingets EU-Oplysning, Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde