FAKTA: Venstre har haft problemer siden valget
Mia Wagner (tv.) erstattede for kort tid siden Marie Bjerre (th.) som digitaliserings- og ligestillingsminister. Nu er Wagner fortid og Bjerre tilbage. Her ses de to ved ministeroverdragelsen 23. november. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden folketingsvalget for lidt over et år siden har Venstre blandt andet sagt farvel til en formand.
Efter folketingsvalget 1. november 2022 lavede Venstre en kovending af de helt store og gik i regering med Socialdemokratiet - og Moderaterne - og gjorde dermed Mette Frederiksen (S) til statsminister.
Det var ellers noget, Venstre klart og tydeligt havde sagt, at partiet aldrig nogensinde ville gøre.
Siden valget har Venstre været udfordret. Foruden dårlige meningsmålinger har der også været et formandsskifte.
Senest er Mia Wagner (V) trådt tilbage som minister, og det sker, kort tid efter at hun blev minister.
Få et overblik over nogle af Venstres kvaler her:
* Karen Ellemann.
14. november 2022 kommer det frem, at Karen Ellemann (V) forlader Folketinget. Hun skal være generalsekretær i Nordisk Ministerråd. Hun er blevet erstattet af Kim Valentin (V), der i første omgang ikke blev genvalgt ved valget.
* Jakob Ellemann-Jensen.
23. oktober 2023 meddeler Jakob Ellemann-Jensen på et pressemøde, at han trækker sig som Venstres formand og økonomiminister. Han meddeler desuden, at han forlader dansk politik helt.
Det sker efter en turbulent periode for Venstre og ham selv efter valget, hvor Ellemann-Jensen i et halvt år i 2023 var sygemeldt med stress.
* Troels Lund Poulsen.
18. november 2023 vælges Troels Lund Poulsen (V) som ny formand for Venstre. Det sker uden modkandidater på Venstres landsmøde i Herning. Hans første store opgave er at lave en rokade på Venstres ministerhold.
* Mia Wagner.
23. november 2023 er den kendte erhvervskvinde Mia Wagner den store overraskelse i ministerrokaden. Wagner hentes ind udefra og bliver digitaliserings- og ligestillingsminister. Wagner springer også ud som nyudklækket Venstre-medlem. Hun erstatter Mare Bjerre, der ikke længere skal være minister.
1. december kommer det frem, at Mia Wagner er sygemeldt efter et alvorligt ildebefindende, hvor hun besvimer i sit hjem.
7. december meddeler Statsministeriet, at Mia Wagner udtræder af regeringen af helbredsmæssige årsager. Samtidig hentes Marie Bjerre tilbage på ministerholdet og er igen digitaliserings- og ligestillingsminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker