Det var en fåmælt Pia Kjærsgaard, der lidt efter klokken to natten til tirsdag forlod forhandlingerne med regeringen om en genopretningsplan for dansk økonomi.
Tidligere på aftenen var det sluppet ud fra forhandlingslokalet, at Dansk Folkeparti foreslår at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. DF har ellers ved flere tidligere lejligheder afvist sådan en ændring. I 2008 måtte regeringen opgive en dagpengereform, da Dansk Folkeparti ikke ville være med.
- Til forskel fra dengang er der nu en situation, hvor vi skal skaffe 24 milliarder kroner. Sådan så det ikke ud dengang, forklarer Pia Kjærsgaard.
Hun afviser dog at gå i detaljer med forslaget. Forhandlingerne om planen fortsætter tirsdag klokken ni, hvor parterne venter en aftale.
Formanden for Dansk Folkeparti slår dog fast, at det er nødvendigt at finde nogle penge for at skåne pensionister fra den fastfrysning af overførselsindkomster, som regeringen har spillet ud med.
- Vi har sagt, at vi vil skåne pensionisterne. Og vi har hele tiden sagt, at med det, vi gør nu, kommer vi til at tage noget fra nogen. Så ser vi på, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Vi mener ikke, at regeringen gør det på den rigtige måde, så vi spiller ind med andre ting, siger Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde