Familie til dræbt journalist: Han var blid og dedikeret
mange lokale delrog onsdag aften i en mindehøjtidelighed for Steven Sotloff i Orlando i Florida. Foto: John Raoux/AP/POLFOTO
John Raoux/AP/POLFOTO
Steven Sotloffs familie udtaler sig for første gang om deres søn, der blev brutalt henrettet af Islamisk Stat.
Familien til den amerikanske journalist Steven Sotloff, der blev henrettet af den ekstreme bevægelse Islamisk Stat (IS), hylder ham nu offentligt som en "blid sjæl med kærlighed til fastfood og golf", men ikke mindst som en journalist, der var voldsomt engageret i at "give en stemme til dem, der ingen havde".
Sådan lyder det i en udtalelse fra Sotloffs familie, der ellers så sent som i går afviste at kommentere den brutale henrettelse, som blev filmet og lagt på nettet.
Den 31-årige journalist var ifølge udtalelsen tiltrukket af at rapportere fra verdens brændpunkter, fordi han ikke var i stand til "vende ryggen til de lidelser, som fylder verden".
Drabet på Sotloff blev offentliggjort tirsdag. Det er anden gang på to uger, at IS offentliggør en video med henrettelsen af en amerikansk journalist. Tidligere er drabet på James Foley også blevet lagt på nettet.
Steven Sotloff var ikke i Syrien, fordi han var fascineret af krig, men fordi han var fascineret af den arabiske verden, siger familiens talsmand, Barak Barfi.
- Han var ikke en krigsnarkoman, og han ønskede ikke at være en moderne Lawrence of Arabia. Han ønskede ganske enkelt bare at give en stemme, til dem der ingen havde, siger Barak Barfi.
Efter drabene har den amerikanske regering intensiveret arbejdet på at samle en global koalition, som skal bekæmpe IS, og onsdag kommenterede USA's udenrigsminister, John Kerry, den seneste udvikling.
- Hvis vi får opbakning fra det internationale samfund, kan vi fortsætte med at fjerne IS' indflydelse, dens effektivitet, dens finansiering og dens militære formåen, sagde Kerry.
Ledere fra verdens Nato-lande mødes torsdag i Wales til topmøde, men Kerry vil også have støtte fra lande som Australien, Jordan, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned