Fattiges købekraft udhules fortsat

Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at de 250.000 fattigste danskere i gennemsnit fik 91.000 kroner ind på kontoen efter skat i 2002. I 2011 faldt det tal til 89.000 kroner.

Til sammenligning voksede de 10 procent rigeste danskeres indkomst fra 429.000 kroner i 2002 til godt 541.000 kroner efter skat i 2011. Alle tallene er opgjort i 2013-priser.

- Ikke blot har de 10 procent fattigste danskere ikke haft del i højkonjunkturen. De kan heller ikke købe de samme varer, som de kunne før, og har i dag råd til at købe to procent mindre end for 10 år siden.

- Og det fald er oven i købet sket i en periode, hvor der var stor vækst i samfundet, forklarer senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Anette Lauritsen, der i 11 år har ledet Kirkens Korshærs lokale arbejde i Helsingør, mærker, at mange af brugerne har fået færre penge mellem hænderne de seneste år.

- Vi har kontakt med en helt ung mand, hvis tandsæt ikke har set en tandlæge i masser af år. Og sådan er det for mange. Flere har ikke råd til mad, og for rigtig mange er det at købe et køleskab eller en fryser umuligt, siger Anette Lauritsen til avisen.

Professor John Andersen, der forsker i fattigdom ved Roskilde Universitet, fremhæver, at de fattigste danskeres dårligere købekraft til dels hænger sammen med, at prisreguleringen af overførselsindkomster halter efter lønudviklingen.

- Samtidig har vi de seneste 10 år fået en større gruppe, der er på kontanthjælp hele året. Tidligere havde flere kontanthjælpsmodtagere arbejde en del af året, forklarer John Andersen.

/ritzau/