Fedt- og sukkerafgiften bliver måske ofret
Foto: Brian Bergmann/ Scanpix /Scanpix
Brian Bergmann/ Scanpix /Scanpix
Sukker- og fedt-afgifter er på ny på spil i de ellers overståede skatteforhandlinger. Det bekræfter en central kilde over for Ritzau.
Men der bliver ingen aftale søndag aften, da forhandlerne er gået hjem. Sandsynligvis mødes de igen mandag for at få de sidste detaljer på plads i den skatteaftale, som fredag blev indgået mellem regeringen og Venstre og Konservative.
Det var en del af det skatteforlig, der blev fremlagt fredag aften, at højere fedt- og sukkerafgifter skulle være med til at betale skattelettelserne.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har tidligere kritiseret de højere afgifter i stærkere vendinger, men han accepterede altså fredag, at afgifterne skulle være med til at finansiere reformen.
Lørdag eftermiddag offentliggjorde Enhedslisten så det udspil, som partiet var blevet enig med regeringen om, men som blev lagt i graven med regeringens VK-aftale.
Og det indeholdt ikke regeringens foreslåede forhøjelser af fedt- og sukkerafgifterne som en del af finansieringen.
Det vides endnu ikke, om Venstre og Konservative accepterer regeringens tilbud. Men ifølge Ritzaus oplysninger er stigninger i fedt- og sukkerafgiften ikke det eneste emne, der fortsat er på bordet.
For selvom de overordnede rammer for aftalen blev forhandlet hjem i en intens slutspurt fredag, så mangler regeringen og dens forligspartnere stadig at aftale, hvordan forliget præcist skal gennemføres - eller implementeres, som det hedder i embedsmandsjargon.
Erhvervslivet har indledt et stormløb mod fedt- og sukkerafgiften, som de mener skader Danmarks konkurrenceevne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde