Det var en fejl at invitere Bilal Philips, som vil lade bøsser og utro kvinder henrette, og som taler til unge muslimer på Nørrebro i København søndag eftermiddag.
Det erkender talsmanden for Islamisk Trossamfund, Imran Shah, nu over for bt.dk.
- Hvis vi kunne gøre det om, og vi havde muligheden for at vælge i dag, ville vi ikke invitere ham, siger Imran Shah til bt.dk.
Det har skabt voldsomme protester, at Islamisk Trossamfund har inviteret en islamist med så ekstreme synspunkter.
Bilal Philips, der er canadier og konverteret til islam, går ind for sharia-lovgivningen og mener, at bøsser og utro kvinder skal henrettes, og at sex uden for ægteskabet skal straffes med 200 piskeslag.
- Det er ikke heldigt for dialogen i Danmark, at der nu er store demonstrationer ved Korsgadehallen. Men vi vil jo heller ikke lade os dirigere.
- Der skete faktisk det, at vi fik tilbudt Bilal Philips som taler af den muslimske ungdomsorganisation i Sverige. Og vi sagde ja til det uden at undersøge sagen nærmere, siger Imran Shah til bt.dk
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie