Fejl på alle valgkort i Guldborgsund
Foto: I Eskilstruphallen havde Henrik Schelde og andre valgtilforordnede lavet et skilt, der kunne dirigere folk hen til de rigtige valgborde. Foto: Per Houby
I Eskilstruphallen havde Henrik Schelde og andre valgtilforordnede lavet et skilt, der kunne dirigere folk hen til de rigtige valgborde. Foto: Per Houby
På alle valgsteder måtte vælgerne vises hen til de rigtige valgborde
Der er fejl på alle de valgkort, som vælgerne i Guldborgsund Kommune har fået udleveret til Folketingsvalget i dag.
På samtlige valgkort står der nemlig, at vælgeren skal stemme ved valgbord 1. Men på de fleste valgsteder er der både valgbord 1 og valgbord 2 for at undgå meget lange køer.
Da fejlen blev opdaget i formiddags, stillede de tilforordnede sig straks op ved indgangen til valglokalerne for at fordele vælgerne ved de rigtige borde. Det skete dels efter adresser A-K og L-Å eller efter numrene på valgkortene.
Der blev også hurtigt lavet skilte med informationer til vælgerne om, hvilket bord de skulle stemme ved.
Hanne Larsen, der er valggeneral i Guldborgsund Kommune, bekræfter, at der på alle valgkort står valgbord 1, og at det er en fejl.
- Men det er af mindre betydning. Numrene på valgkortene står jo i rækkefølge i valgbøgerne, så det er ikke noget problem at fordele vælgerne til de rigtige borde. Men det havde selvfølgeligt været nemmere, hvis det stod rigtigt på kortene, siger Hanne Larsen.
På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvordan fejlene er opstået.
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker