Fem kandiderer til posten som leder i kriseramte Alternativet
Alternativet ser ud til at at få det meget svært ved næste valg. Fem personer har meldt sig som leder.
Fem personer har meldt sig til at blive ny politisk leder i Alternativet, præcis et år efter at partiet sidst skiftede leder.
Det sker, efter at Josephine Fock trådte øjeblikkeligt tilbage i november sidste år, fordi opgaven med at samle partiet var for svær.
Det vil én af de fem få ansvaret for frem mod først kommunalvalget i november og dernæst folketingsvalget, som vil finde sted om senest to og et halvt år.
Den ene af de fem kandidater er kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde, mens de fire andre er mere ukendte i den brede befolkning.
Partiet har længe været i krise og har kun et medlem af Folketinget, hvilket er Torsten Gejl. Han vil dog ikke være leder. I stillingsopslaget skriver det syv år gamle parti, at den nye leders daglige gang bliver på Christiansborg.
Partiet gik tilbage ved folketingsvalget fra ni til fem mandater, men det helt store politiske nederlag var, at rød blok fik flertal uden om Alternativet.
Siden trak daværende politisk leder Uffe Elbæk sig for at give plads, og Josephine Fock tog over, hvilket førte til voldsom uro og en opsplitning af partiet.
Partiet udbetaler løn til lederen, som er på 30.000 kroner.
Fire andre kandidater nåede at melde sig som politisk leder, inden fristen udløb i weekenden.
Kandidaterne har nu 14 dage til at samle 100 erklæringer, som giver muligheden for at kunne stille op til selve valget.
Foreløbig er det kun to ud af fem, der har indsamlet det.
Franciska Rosenkilde var den første til at melde sig og er nået i mål med sit kandidatur.
Alternativets medlemmer er indkaldt til ekstraordinært landsmøde 7. februar med henblik på at vælge ny politisk leder.
Det fem kandidater er borgmester Franciska Rosenkilde, manuskriptforfatter og instruktør Troels Christian Jakobsen, politisk aktivist Thomas Due Nielsen, jurist Jan Kristoffersen og adjunkt Thor Clasen Jonasen.
Opgaven bliver ifølge stillingsopslaget at "sikre en fortsat udbredelse og udvikling af Alternativets grønne politik" samt at få "vendt den negative trend i meningsmålingerne" samt sikre gode valg.
Borgmester på Fanø Sofie Valbjørn, der er Alternativets eneste borgmester på landsplan, genopstiller ikke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned