Landets kommuner får nu en mulighed for at byde ind på et såkaldt frikommuneforsøg, hvor de slipper for statslige regler og krav mod til gengæld at levere en bedre service.
- Vi tager kommunerne på ordet og siger: Hvis vi frigør jer for alle de statslige regler, som vi kan - undtagen dem som er foreskrevet i grundloven - kan I så levere en meget bedre service for borgerne for pengene, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.
Frikommuneforsøget - som er en af regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne - har længe stået på støttepartiets ønskeliste.
Fem kommuner af varierende størrelser og placering i landet får mulighed for at komme med i forsøget. Selv om det endnu ikke er aftalt præcist, hvordan forsøget skal indrettes - herunder fastlæggelsen af deres økonomi - så er tanken at "afdække konsekvenserne af statslige regler og krav og dermed give inspiration til at justere disse".
I dag forhandler finansministeren og Kommunernes Landsforening (KL) ellers engang om året en fælles økonomisk ramme på plads for alle 98 kommuner. Men Dansk Folkeparti mener, at individuelle aftaler i højere grad vil forpligte den enkelte kommune til at overholde aftalen med finansministeren. Og finansministeren vil i højere grad kunne tage hensyn til den enkelte kommunes specielle forhold, ligesom de skal fritages for flere regler og bureaukrati.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker