Femern-forbindelse får milliardhul i budgettet
Foto: Grafik. FemernAS
Femern A/S.
EU-Kommissionen har bevilget langt færre milliarder til Femern-forbindelse, end der er budgetteret med.
Etableringen af en ny Femern-forbindelse får et uforudset milliardhul i budgettet, skriver Børsen.
I den planlagde tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland er der budgetteret med milliardstøtte fra EU-Kommissionen, men nu bliver det beløb, man havde regnet med at få, meget lavere end forventet.
En talsmand for EU-Kommissionen bekræfter overfor Børsen, at Danmark er sikret støtte på 589 millioner euro (4,4 milliarder kroner) til anlægsarbejdet med Femern-forbindelsen frem mod 2020.
Men Danmark havde regnet med at få et væsentligt højere støttebeløb fra EU-Kommissionen i denne runde af fordelingen af støttemidlerne fra EU's kasser.
Ifølge Femern Bælts egen finansieringsanalyse fra 2014 har Danmark budgetteret med 7,5 milliarder kroner i direkte EU-støtte fra den såkaldte Connecting Europe Facility (CEF)-fond.
Dermed ser det ud til, at en væsentlig del af finansieringen, nu er usikker, selv om det er muligt for Danmark at søge om de resterende midler i en ny ansøgningsrunde.
- Jeg hæfter mig ved, at kommissæren har sagt til mig personligt, at det her er en første ansøgningsrunde, og der vil komme flere runder undervejs. Femern er stadig en af de højtprioriterede megaprojekter i Europa, siger tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) til Børsen.
Danmark har mulighed for at ansøge igen i den næste ansøgningsrunde til CEF-midler i 2018, hvor der kan blive mulighed for at få mere EU-støtte til projektet. De penge er dog ikke garanteret på forhånd.
Den nytiltrådte transportminister Hans Christian Schmidt (V) skal altså ruste sig til endnu en ansøgningsgrunde, hvis han skal gøre sig forhåbning om at få det store milliardhul dækket.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde