Festforbud i hallerne

Damgaard, der er en af byrådets repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget, har begæret spørgsmålet på som sag på udvalgets møde onsdag.

- Det er i orden, at idrætsklubberne tjener en skilling på at drive dem, men det går ikke at leje kommunale lokaler ud til private fester, siger Benny Damgaard.
Han er ikke klar over, om der er noget ulovligt ved det, og han medgiver, at de kontrakter, kommunen har indgået med foreningerne om Holeby Hallen, Rødbyhavn Sportshal, Rudbjerghallen og Ravnsborghallen ikke forbyder det.
- Men det er ulige konkurrencevilkår at byde de der har investeret mange penge i køkkener og andre faciliteter, siger Benny Damgaard.
Han er dog ikke i stand til at nævne konkrete eksempler på, at cafeterierne har været lejet ud til forkerte formål.
- Men jeg har hørt fra nogen, der mener, det finder sted, siger Benny Damgaard.
- Og det gør det, bekræfter Jørgen Jensen, der er kasserer i Holeby Idrætsforenings Venner.
- Vi er ikke lejere, men forpagtere, så det er fuldt lovligt, siger kassereren.
 
Andre foreninger er imidlertid enige med Damgaard om, at det er i udkanten af, hvad en idrætsklub bør bruge et halcafeteria til.
Jeg er enig med Damgaard, og vi har rent bord, hvad det angår, siger Ebbe Edvardsen, der er formand for Rudbjerg Håndboldklub.
- Claus Løye og Heino Knudsen fra henholdsvis Rødby og Ravnsborg Håndboldklubber afviser ligeledes at have lejet ud til privatfester.
- Benny Damgaard medgiver, at han ikke kan komme efter Holeby Idrætsforenings Venner, når kontrakten ikke forbyder aktiviteten.
- Men så må kontrakterne laves om. Det skal være forbudt, siger han.
Foto: Arkivfoto. Det viste foto er et arkivfoto fra Holeby Hallen og har ingen direkte sammenhæng med artiklen

Venstremanden Benny Damgaard vil sikre sig, at cafeteriaerne i Lolland Kommunes kommunale haller ikke bliver brugt til privatfester.

Offentliggjort Sidst opdateret