Filmdirektør: Aftale med gode muligheder
- Hvis vi sætter os ned et minuts tid herinde, tror jeg, at vi vil nå frem til, at en status quo-løsning i en tid med finanspolitisk krise, det er faktisk ikke så ringe.
Sådan lød ordene fra Henrik Bo Nielsen, direktør i Det Danske Filminstitut (DFI), da han havde studeret den aftale om et nyt filmforlig, som alle partier i Folketinget onsdag blev enige om.
Filmdirektøren hæfter sig især ved, at aftalen rummer en "frihedsgrad", der giver instituttet langt mere fleksibilitet og mulighed for at reagere så hurtigt, som et moderne mediemarked ofte kræver.
- Der er grund til at kvittere for, at politikerne har taget så godt mod oplægget fra filmbranchen. Det betyder, at vi nu kan fjerne os fra den proces- og kassetænkning, som instituttet og branchen har levet under de seneste år, siger Henrik Bo Nielsen.
Han mener, at aftalen rummer mange gode muligheder for dansk film.
- Den levner plads og udvikling, og så er det op til os at administrere den øgede frihed. Eksempelvis til at finde ud af, hvordan vi kan styrke dokumentarfilmen, således som politikerne anbefaler, slutter DFI's direktør.
/ritzau/
Ny filmaftale gør op med de seneste års trang til politisk detailstyring af området. DFI's direktør: Dejligt, at vi nu får mere frihed og fleksibilitet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned