Finansiering af ny super-skole vakler
Ingen særbehandling i forhold til stort skolebyggeri i Guldborgsund
Guldborgsund Kommune må formentlig se sig om efter andre finansieringsmuligheder, hvis man skal gennemføre at bygge den ny super-skole til omkring 200 millioner kroner med plads til 1.000 elever, som man ønsker sig.
Den nye skole skal erstatte de nuværende bygninger, som Fjordskolen råder over efter sammenlægningen af Ejegodskolen og Nørre Skole.
Tilbage i januar bad borgmester John Brædder på vegne af Guldborgsund Kommune Indenrigs- og Økonomiministeriet om at anvise, hvilke finansieringsmuligheder Guldborgsund havde i forhold til skolebyggeriet. Uanset om kommunen selv skulle låne eller bygge ny skole som Offentligt-Privat Partnerskab, som man har overvejet, ville det kræve dispensation fra ministeriet. Men der var altså ikke hjælp at hente ifølge det svar, kommunen har fået.
- Vi havde søgt en dispensation, så det var jo ikke lige det svar, vi havde håbet på, siger borgmester John Brædder.
- Man skal ikke stoppe, bare fordi der står en mur på tværs af vejen. Så må vi forsøge at finde en vej udenom og se på de mulige scenarier, finde en anden måde at finansiere det på, så vi kan komme videre. For Fjordskolen kan ikke vente længere på en løsning, siger John Brædder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned