Finanslov: Ældre får flere penge til værdig pleje

Dansk Folkeparti fik sidste år indført en værdighedsmilliard til ældreplejen. Den udvides i ny finanslov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere penge til ældreplejen i kommunerne.

Det ventes at blive et af resultaterne i finanslovsaftalen, erfarer Ritzau.

Dansk Folkeparti fik sidste år afsat en milliard kroner til værdig ældrepleje. Den milliard fortsætter i 2017. Og samtidig sættes der ekstra penge af til ældreplejen i de kommende år.

Ifølge Ritzaus oplysninger bliver der afsat i alt to milliarder kroner frem til 2020 til "værdig ældrepleje".

Derudover vil partierne afsætte 480 millioner kroner til ældres boligydelse. Det skal sikre, at ældre undgår de besparelser, som der var lagt op til efter sidste års finanslov.