Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser, at den offentlige sektor står over for at skulle fyre 12.000 offentlig ansatte som følge af historiske store besparelser i år.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har ellers regnet sig frem til, at det er konsekvensen af, at det offentlig forbrug vil falde med én procent fra 2010 og til 2011. Et fald som skyldes, at VK-regeringen har overskredet sin målsætning om nulvækst i 2010, hvilket betyder at pengene skal hentes hjem med besparelser for fem milliarder kroner i år.
- Jeg kan ikke genkende Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konklusioner. Det offentlige er allerede på det rette spor, fordi forbruget og beskæftigelsen er faldet i andet halvår af 2010. Det viser de seneste nationalregnskabstal, skriver Claus Hjort Frederiksen i en kommentar.
- Der er intet i regeringens politik, der betyder, at offentligt ansatte skal fyres. Hvis kommunerne skal fyre folk, så skyldes det alene, at de skal bringe et overforbrug ned. Kommunerne har de samme penge til løn og andre udgifter i år som sidste år, skriver finansministeren.
De Økonomiske Vismænd gættede allerede sidste efterår på, at finansministeren ville være nødt til at spare én procent på det offentlige forbrug eller 12.000 stillinger.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned