Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan spare en kvart milliard kroner, hvis han tog sin egen politiske medicin og nedbragte sygefraværet i alle ministerierne til gennemsnittet.
Claus Hjort Frederiksen har således - som en del af sit katalog over hvordan kommunerne kan spare milliarder af kroner - henvist til, at hvis sygefraværet blev bragt ned på gennemsnittet, så er der 400 millioner kroner at hente.
Ifølge en opgørelse til Folketingets finansudvalg kan finansministeren dog selv spare 258 millioner kroner, hvis sygefraværet alle steder i staten nedbringes til de gennemsnitlige 8,9 dage.
Finansministeren understreger dog, at der er "meget store" forskelle på, ikke blot hvilke opgaver de enkelte ministerier løser, men også hvilke personalegrupper de har ansat, hvilket gør det svært at lave en direkte sammenligning af sygefraværet.
- Det bemærkes, at det samme ikke gør sig gældende for sammenligninger af kommunernes sygefravær, idet der på tværs af kommunerne i vidt omfang er et sammenfald i, hvilke opgaver kommunerne løser. Personalesammensætningen på tværs af kommuner er således sammenlignelig, skriver Claus Hjort Frederiksen.
Finansministerens katalog over, hvordan kommunerne kan spare i alt 10 milliarder kroner, er hans opskrift på, hvordan de på en og samme tid kan have nulvækst og samtidig udvikle velfærden.
Kommunerne har dog påpeget, at det er lettere sagt end gjort, når Claus Hjort Frederiksen for eksempel netop kræver, at de nedbringer sygefraværet til gennemsnittet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker