Finansminister vil sikre mere kapital til iværksætteri
Regeringen løfter lidt af sløret for, hvad den vil spille ud med i næste uge, som ventes at blive højspændt.
Alt for mange gode idéer ligger i folks skrivebordsskuffer, mener regeringen, der derfor vil gøre det nemmere at investere i nystartede virksomheder.
Det siger finansminister Kristian Jensen (V) på en konference om vækst på Christiansborg, som handler om, hvor væksten skal komme fra i fremtiden.
- Sagen er, at der er for få, der er klar til at investere i nystartede virksomheder, der er for mange idéer, der ikke bliver til noget, fordi kapitalen ikke er der, siger han.
Meldingen kommer forud for næste uge, som ventes at blive politisk højspændt. Trekløverregeringen præsenterer sit vækstudspil sammen med et bud på en skattereform og næste års finanslov.
- Vi arbejder på modeller, der gør det nemmere at rejse den nødvendige kapital for at omsætte en god idé til en konkret virksomhed og dermed arbejdspladser, siger Kristian Jensen.
Han peger på, at de offentlige myndigheder kan blive mere smidig og hurtigere til at reagere.
Alt for få investerer i aktier i forhold til nabolande, mener finansministeren. I stedet sætter folk pengene ind på en stor pensionsordning.
- Rigtig mange danskeres pension er afhængig af, hvordan det går med konkrete danske virksomheder, de ved det bare ikke, siger Kristian Jensen.
Konferencen afholdes onsdag af fem centrale aktører i dansk erhvervsliv. Det er branche- og arbejdsgiverorganisationerne Horesta, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier og Lægemiddelindustriforeningen.
Liberal Alliance har allerede løftet lidt af sløret for, hvad vækstudspillet vil indeholde.
Partiet ønsker blandt andet at fjerne beskatningen af fri telefon.
En lønmodtager, der får fri telefon af sin arbejdsgiver, betaler skat af 2700 kroner i 2017. Lettelsen svarer til 1350 kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned