Finansministeren betvivler stadig rød bloks råderum
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har beregnet, at Socialdemokratiets plan "Stol på Danmark" hænger sammen. Men han sætter spørgsmålstegn ved, om Socialdemokratiet øger det offentlige forbrug for meget. Foto: Polfoto/Carsten Bundgaard
Polfoto/Carsten Bundgaard
Socialdemokratiets plan balancerer ifølge Finansministeriet. Men Claus Hjort Frederiksen frygter højere skat.
Striden fortsætter mellem finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Socialdemokratiet om S-planen "Stol på Danmark". Planen balancerer ellers med 40,5 milliarder kroner i udgifter og 40,5 milliarder i indtægter i 2025.
Det viser ministerens skriftlige svar til Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht.
- Virkningen på den strukturelle saldo i 2025 er således neutral, siger Claus Hjort Frederiksen i en sammenfattende kommentar i svaret, der kom, dagen før Folketinget torsdag holder åbningsdebat.
Men ministeren påpeger også, at Socialdemokratiet vil øge det offentlige forbrug med 0,6 procent årligt indtil 2020. Det sluger hele det økonomiske råderum på 11,75 milliarder kroner, forklarer finansministeren.
Hvis Socialdemokratiet ikke skaffer ekstra finansiering, så er der ikke råd til at fjerne PSO-afgiften, som EU-Kommissionen har underkendt. Det koster tre milliarder kroner i 2020.
Der skal også bruges en kvart milliard kroner i 2020 til at skabe et såkaldt robust pensionssystem, så 750.000 flere danskere sparer op til deres pension.
Endelig vil det koste to milliarder kroner ekstra i 2020 at gennemføre projekterne i Togfonden. Her er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med, mens regeringen står udenfor.
Regeringen skaffer årligt én milliard kroner på kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen for udlændinge. Da de ikke nævnes i S-planen, bør pengene ikke indgå i partiets råderum, mener Claus Hjort Frederiksen.
Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, beskyldte for nylig finansministeren for talfusk og for at fifle med beregningerne, da han for nylig skosede S-planen "Stol på Danmark".
Planen har ikke som regeringen afsat penge til investeringer for én milliard kroner i 2020. Derfor må Socialdemokratiet enten hæve skatten, spare eller begrænse investeringerne, mener Claus Hjort Frederiksen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde