Finansministeren finder to milliarder ekstra på kistebunden
Der er kommet mere luft i dansk økonomi, siger finansminister Kristian Jensen (V) efter ny fremskrivning af det økonomiske råderum. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Det økonomiske råderum er opdateret fra 27,5 til 29,5 milliarder kroner frem mod 2025, viser ny fremskrivning.
Det økonomiske råderum, som er det forventede fremtidige overskud på statsbudgettet, er opjusteret til 29,5 milliarder kroner frem mod 2025.
Det viser en ny fremskrivning, fortæller finansminister Kristian Jensen (V).
- Det økonomiske råderum ser meget positivt ud, fordi fremskrivningen viser, at der er kommet yderligere frirum i dansk økonomi. Vi kan frem til 2025 bruge 29,5 milliarder kroner, siger han.
Råderummet er to milliarder kroner højere end i den tidligere fremskrivning fra august 2017, som lød på 27,5 milliarder kroner.
- Det betyder, at vi har nogle flere muligheder for at investere i både velfærd og infrastruktur eller i at lette for eksempel afgifterne for danskerne, siger Kristian Jensen og uddyber:
- Vi vurderer, at der er rum til både velfærd og bedre vilkår. Først og fremmest vil vi bruge noget af det ekstra råderum, der er kommet, til at fortsætte den grønne omstilling.
Årsagen, til at råderummet er blevet større, er blandt andet, at flere af de aftaler, som er blevet indgået siden august, er indregnet, fortæller Kristian Jensen.
- Det er en kombination af både at indregne erhvervsaftalen og skatteaftalen. Så er det at tage højde for regnskabstallene for 2017.
- Og så er den PSO-aftale, der blev lavet i 2016, kommet med. Der er man gået fra at lave nogle skøn til at lave nogle mere konkrete beregninger, siger han.
Torsdag vil regeringen præsentere sit energiudspil, hvor finansministeren vil komme nærmere ind på, hvordan råderummet skal bruges til at fortsætte den grønne omstilling.
Det økonomiske råderum på 29,5 milliarder kroner frem mod 2025 svarer til, at der årligt er et råderum på godt fire milliarder kroner.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker